Hvis du og din ægtefælle vil separeres eller skilles, er der flere afgørende spørgsmål, der skal besvares. Hvis du føler, at det kan være en overvældende opgave, eller hvis du ønsker sikkerhed i forhold til juraen omkring ægteskabets ophør, så kan vi hos Assecca Advokater hjælpe dig på vej og være din sparringspartner i processen.
Hvis du og din ægtefælle er enige om at gå hver til sit, er det muligt at få skilsmisse uden at skulle igennem en formel separation først. Det er tilfældet, hvis I er enige om følgende forhold.
Hvis du eller din ægtefælle ønsker at indlede skilsmisse, skal I ansøge om skilsmisse på Familieretshusets hjemmeside.
I kan også vælge at søge ansøge om separation via Familieretshusets hjemmeside i første omgang, og så blive skilt efterfølgende, når I er sikre på, at I ønsker at gå hver til sit.
Er I ikke enige om at gå fra hinanden, er det som udgangspunkt nødvendigt med en 6 måneders separationsperiode, før Familieretshuset kan bevillige jeres skilsmisse. Du kan derfor indsende en ansøgning om separation på Familieretshusets hjemmeside, selvom din ægtefælle ikke er samarbejdsvillig.
I visse tilfælde kan skilsmisse ske uden forudgående separation, selvom I ikke er enige om at blive skilt. Det er dog kun muligt, når der er særlige grunde til en direkte skilsmisse
Har I ikke haft en ægtepagt om særeje i ægteskabet, skal I dele jeres fælles gæld og værdier ligeligt imellem jer pr. ophørsdagen. Det betyder, at I som udgangspunkt skal dele hele jeres formue og fælles gæld 50/50, men i særlige tilfælde findes der regler om skævdeling ved skilsmisse.
Den økonomiske deling der skal foretages, når ægteskabet ophører, kaldes en bodeling. Bodelingen er ikke krav for at blive separeret eller skilt. Det er heller ikke en del af drøftelserne i Familieretshuset, og som udgangspunkt er det dermed noget, I skal håndtere på egen hånd, hvis I kan blive enige.
Selvom I er enige om delingen af jeres formue, er det vigtigt, at I får udarbejdet en skriftlig bodelingsaftale, hvor det hele opgøres og fordeles mellem jer. Derfor skal det opgøres, hvad I hver især ejer, og hvilke gældsforpligtelser I har. Det kan være en kompleks proces, fordi der er mange ting, der skal tages stilling til.
Vi anbefaler derfor, at I får udarbejdet en klar bodelingsaftale af en skilsmisseadvokat. Når man står i en følelsesmæssig situation, kan det nemlig være svært at overskue en boopgørelse og konsekvenserne af en indbyrdes aftale om fordelingen. Mange værdier kan være svære at værdiansætte, og det er let at blive uenige. En advokat vil derfor sikre, at der er taget stilling til formueforholdene og minimere risikoen for, at en deling af jeres formue senere kan begæres genoptaget.
Kan I ikke nå til enighed om bodelingen, kan én af jer anmode om skifterettens hjælp til delingen af jeres formue. Det kan ofte blive en omkostningstung og lang bodelingsproces, hvor I også kan få behov for en advokat hver især. Derfor kan det være en god idé at få afdækket, om I kan nå til enighed omkring en bodeling, eventuelt via hver jeres advokater, inden sagen sendes til skifteretten.
© 2025 Assecca Advokater – Designet af Aveo web&marketing