Børnetestamente

Beskyt dit barns fremtid med et børnetestamente

Et børnetestamente er et essentielt juridisk dokument for alle forældre. Det sikrer, at dit barn vil være i omsorgsfulde hænder, uanset hvad fremtiden bringer. Derfor er børnetestamentet relevant uanset alder, helbred, økonomisk- og familiemæssig status, så længe barnet er under 18 år.

Børnetestamente Assecca Advokater

Hvorfor oprette et børnetestamente?

Børnetestamentet skaber tryghed for dig som forælder, da det sikrer, at du har gjort alt, hvad der står i din magt for at sikre dit barn en god og tryg opvækst.

Børnetestamentet fastlægger, hvem du ønsker, skal have forældremyndigheden over dit barn, hvis du går bort, inden dit barn er fyldt 18 år. På den måde får du indflydelse på, hvem dit barn skal vokse op hos, når Familieretshuset eller Familieretten skal træffe den endelige beslutning om forældremyndigheden efter din død. Det letter derved også beslutningsprocessen for Familieretshuset og sikrer det bedste for dit barn.

Vi anbefaler at inkludere flere ønsker i børnetestamentet, da der kan opstå situationer, hvor den første udpegede værge enten ikke er i stand til eller ikke ønsker at påtage sig ansvaret.

Du kan også beslutte, at en del af arven skal sættes til side på en separat konto til forsørgelsen af dit barn. Derved kan du sikre økonomisk råderum for personen, der skal tage sig af dit barn, indtil dit barn fylder 18 år, hvor arven som udgangspunkt udbetales.

Børnetestamentet er nødvendigt

Enlige forældre

Det er afgørende at oprette et børnetestamente, hvis du ønsker at have indflydelse på, hvem der skal have tillagt forældremyndigheden over dit barn, hvis der skulle ske noget uforudset med dig som forælder. Særligt hvis du pt. har fuld forældremyndighed, da der ikke automatisk er nogen, der får tillagt forældremyndigheden ved din død.  

Børn fra tidligere forhold

Et  børnetestamente har også betydning, hvis der er børn fra tidligere forhold. Biologiske forældre har ikke nødvendigvis fælles forældremyndighed. Det giver dig også mulighed for at fravælge den biologiske forælder som ønsket værge, hvis det anses for at være i dit barns bedste interesse. Dette kan f.eks. være relevant, hvis dit barn har begrænset kendskab til den anden forælder eller af sundhedsmæssige årsager. 

Fælles forældremyndighed

Selvom du har en partner, er det en god idé at oprette et børnetestamente. Der er altid en potentiel risiko for, at begge går bort samtidigt i en ulykke eller med få års mellemrum på grund af sygdom. Det gør et børnetestamente til et vigtigt juridisk dokument for at sikre dit barns fremtid. 

Børnetestamente Assecca Advokater
Børnetestamente Assecca Advokater

Et børnetestamente kan afvæbne familiefejde

Et børnetestamente bidrager ikke kun til at skabe tryghed, men det kan også afværge potentielle familiekonflikter. Efterladte befinder sig allerede i en svær situation, og uenigheder om, hvem der skal tage sig af dit barn, især med familie involveret fra begge forældres sider, kan let føre til konflikter. Forskellige opfattelser af, hvad der er bedst for barnet, kan skabe splid i familien og potentielt udløse en familiefejde, der hverken gavner dit barn eller resten af familien.

Med børnetestamentet skaber du klarhed over situationen, og hvad du mener, er bedst for dit barn. Børnetestamentet kan derfor afvæbne en konflikt og bevare roen i familien, så der ikke kommer til at opstå tovtrækning om, hvem der skal sikre dit barn en god og tryg barndom.

Sådan opretter du et børnetestamente

Børnetestamentet udarbejdes som et skriftligt juridisk dokument og kan oprettes selvstændigt eller indgå i det almindelige testamente. Det er vores klare anbefaling, at du får advokatbistand til formuleringerne, så du sikrer dig, at alle aktuelle konstellationer er overvejet, og at børnetestamentet får det tilsigtede indhold. Du kan læse mere om, hvordan du opretter et børnetestamente her.

Kontakt en specialist

Hos Assecca Advokater har vi mange års erfaring med at udarbejde børnetestamenter, og vi er altid klar til at hjælpe med at lave et børnetestamente, som passer til din families situation.