SAMLEVER SPAREDE ÉN MILLION KRONER I ARVEAFGIFT

Hos Assecca Advokater sparede vi en arving for omkring én million kroner i forbindelse med behandlingen af hendes samlevers dødsbo. Vi kunne nemlig påvise, at hun, i henhold til boafgiftsloven, kunne anses som samlever, selvom de ikke havde fælles folkeregisteradresse. 

BOAFGIFTSLOVEN

Som så mange andre arvinger skal en samlever til afdøde betale arveafgift, også kaldet boafgift. Boafgiften for en samlever udgør normalt 15%, men kun hvis der er oprettet et testamente, da samlevere ikke automatisk arver hinanden.

Ifølge boafgiftsloven kan der desuden være tilfælde, hvor man skal betale en ekstra afgift på 25%. Loven angiver specifikt, hvem der ikke skal betale den ekstra afgift. I loven står der blandt andet, at personer, som har haft fælles bopæl med den afdøde i de sidste to år før dødsfaldet, er undtaget fra at betale den ekstra afgift.

Når det kommer til at vurdere, om der er tale om fælles bopæl med den afdøde, er det de reelle bopælsforhold, der er afgørende, og ikke blot den adresse, der står i folkeregistret, som alene er vejledende. Normalt bruges folkeregisterattester til at dokumentere den fælles bopæl, men hvis attesterne ikke kan bekræfte samlivet, kan det være vanskeligt at bevise, at der har været fælles bopæl.

I vores sag havde afdøde og samleveren haft fælles bopæl i årtier, men de havde ikke haft fælles folkeregisteradresse. Derfor kunne folkeregisterattester ikke bekræfte, at de var samlevende i lovens forstand. Det betød, at samleveren som udgangspunkt ikke var omfattet af bestemmelsen og dermed skulle betale omkring én million kroner i ekstra boafgift.

ALTERNATIVE BEVISER FOR SAMLIVSFORHOLDET

Det var derfor nødvendigt at se på, om vi kunne finde andre måder at dokumentere, at samleveren boede sammen med afdøde, selvom de ikke havde fælles folkeregisteradresse. Det stod klart, at det ikke var en nem opgave at løfte, da der er et omfattede krav til beviserne. Med omfattende materiale fra kommunen kunne vi dokumentere, at afdøde ikke kunne klare sig selv i hjemmet uden hjælp fra samleveren. Det var derfor naturligt, at samleveren boede sammen med afdøde for at tage sig af ham.

Efter dialog med skifteretten blev samleveren indkaldt for at afgive forklaring i skifteretten under strafansvar om deres bopælsforhold og samliv. I retsbogen fremgik det blandt andet:

De har været sammen i 40 år. De har aldrig været gift. Hun overnattede på [hans adresse] i næsten hele perioden fra 2019 [og frem til hans død i sommeren 2022], fordi han ikke kunne så meget selv.

[…]

Skiftedommeren tilkendegav at efter det forelæggende, herunder den afgivende forklaring og den omfattende dokumentation, der er modtaget fra kommunen, har [samleveren] været samlevende med afdøde, og dermed omfattet af den persongruppe der alene betaler 15 procent i boafgift.

Det lykkedes dermed at overbevise skifteretten om, at parterne havde haft fælles bopæl, trods de strenge beviskrav.

VORES ARVING SPAREDE ÉN MILLION KRONER

Hos Assecca Advokater hjalp vi samleveren med at bevise, at hun faktisk havde boet sammen med afdøde, selvom de ikke havde samme folkeregisteradresse. Det resulterede i, at hun kunne undgå at skulle betale en højere boafgift, som normalt ville være påkrævet.

Ved at redegøre for, hvor tæt knyttet samleveren var til afdøde og dennes ejendom og ved at dokumentere, at de reelt havde boet sammen de sidste 2 år før dødsfaldet, undgik samleveren altså at skulle betale ekstra boafgift.

PROFFESIONEL RÅDGIVNING

Har du en arvesag, hvor du ønsker professionel rådgivning og sparring, så er du meget velkommen til at kontakte os på tlf.nr. 69171992 eller på mail kontakt@assecca.dk til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.