Når en person går bort, opstår der et dødsbo, hvilket indebærer, at den afdødes ejendele skal håndteres i overensstemmelse med loven. Processen kaldes dødsbobehandling, og her vil du som arving typisk stå over for en lang række opgaver, hvilket kan virke overvældende. I denne artikel dykker vi derfor ned i de vigtigste trin for en dødsbobehandling.
Identificering af arvinger
Et af de første trin i dødsbobehandling er at fastslå, hvem der er arvinger efter den afdøde. Arvinger kan være nærtstående familiemedlemmer, ægtefæller eller andre personer, der er nævnt i den afdødes testamente. Hvis der ikke er noget testamente, vil arvereglerne i arveloven træde i kraft for at fastlægge, hvem der arver.
Efterfølgende skal værdierne i boet sikres og opgøres. Her kan du vælge at få en bobestyrer til at stå for processen og administrere dødsboet. Du kan også vælge selv at skifte boet, hvilket kaldes et ‘privat skifte’. Ofte er det dog en god ide at få en advokat til at administrere dødsboet, også selvom det er et privat skifte, da der er mange juridiske og praktiske aspekter at forholde sig til.
Proklama i Statstidende
Næste trin er at indrykke et proklama, dvs. en bekendtgørelse, i Statstidende. På den måde annonceres dødsfaldet, og det giver potentielle kreditorer og andre aktuelle parter mulighed for at gøre krav mod boet. Når proklamaet er offentliggjort, har eventuelle kreditorer 8 uger til at gøre deres krav på gældende. Anmelder kreditorerne ikke deres krav inden for de 8 uger, og proklamafristen dermed er udløbet, har de ikke længere krav på at få deres penge.
Åbningsstatus
Herefter skal dødsboets aktiver og passiver opgøres pr. dødsdagen. Selve opgørelsen kaldes en ‘åbningsstatus’, og det indebærer at identificere og indsamle oplysninger om alle aktiver og passiver, herunder bankkonti, ejendom, gæld og andre ejendele, som den afdøde efterlod sig. Åbningsstatus skal indsendes til Skifteretten og Skattestyrelsen senest 6 måneder fra dødsdagen. I den forbindelse vil en bobestyrer/advokat også kunne administrere boet og sikre, at alle juridiske og skattemæssige forpligtelser bliver overholdt.
Krav mod boet
Hvis kreditorer og andre aktuelle parter fremsætter krav mod boet i løbet af dødsbobehandlingen, bliver det undersøgt, om de er gyldige. Kravene kan omfatte gæld, ubetalte regninger eller andre forpligtelser, som den afdøde havde. Det er bobestyrerens/advokatens ansvar at vurdere disse krav og afgøre, hvordan de skal behandles i overensstemmelse med loven og boets tilstand.
Boopgørelse
Når alle aktiver og passiver er blevet afhændet, og eventuelle krav er blevet behandlet, kan boet opgøres. Opgørelsen omhandler boets aktiver, gæld, fordeling af arven til boets arvinger og beregning af eventuelle boafgifter samt dødsboskat. Med den endelige opgørelse vil du dermed få klarhed over, hvad der skal fordeles til dig og de øvrige arvinger.
Endelig godkendelse og boopgørelse
Den endelige boopgørelse skal herefter præsenteres og godkendes af dig og de øvrige arvinger. Når boopgørelsen er godkendt, sendes den til Skifteretten og Skattestyrelsen for endelig godkendelse. Efter myndighedernes godkendelse, kan du som arving modtage din arv i overensstemmelse med loven eller den afdødes testamente. Denne proces kan variere i længde afhængigt af kompleksiteten af boet og eventuelle tvister, der kan opstå undervejs. Der går sædvanligvis 9-12 måneder fra dødsfaldet til arven er udbetalt.
Professionel rådgivning
Hos Assecca Advokater kan vi hjælpe dig med at varetage både de praktiske og juridiske udfordringer, der opstår ved et dødsfald. Vi guider både dig og din familie trygt igennem den svære proces og sørger for hele dødsbobehandlingen, så vi kan hjælpe jer videre på bedst mulig vis. Kontakt os på tlf.nr. 6917 1999 eller via mail på kontakt@assecca.dk til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer.
