I dagene efter et dødsfald skal du som pårørende tage stilling til mange praktiske og økonomiske spørgsmål, hvilket kan virke uoverskueligt, når man stadig er midt i sorgen over at miste en, man har kær. Her kan du derfor få en oversigt over, hvad du som pårørende skal huske.
Har afdøde på forhånd taget stilling til sin egen afsked?
Som pårørende kan det være en stor hjælp, hvis den afdøde har angivet ønsker om sin afsked på forhånd, da man derved undgår tvivl. Ønsker kan både angives ved at udfylde Min sidste vilje eller ved at drøfte det med pårørende.
Anmeldelse
Som pårørende er første skridt at kontakte en bedemand, som kan anmelde dødsfaldet. Derudover er det også nødvendigt at informere sognepræsten. Dødsanmeldelsen skal angive, hvilken person skifteretten fremover kan kontakte, oplysninger om afdøde, andre pårørende samt ønsker omkring begravelsen eller bisættelsen. Ofte vil den udnævnte kontaktperson være en nær pårørende.
I forbindelse med mødet med bedemanden eller kirkekontoret er der en række dokumenter, som du bør medbringe.
- Dødsattesten eller fødselsattesten for afdøde.
- Identifikation på afdøde. Dette er kun nødvendigt, hvis du ikke har døds- eller fødselsattest.
- Eventuel vielsesattest, skilsmisse- eller separationspapirer og ægtefællens dåbsattest.
- Afdødes begravelsesønsker, hvis dette er tilkendegivet i et dokument.
Stillingtagen til begravelsen
Hvis den afdøde ikke tidligere har taget stilling til sine ønsker vedrørende begravelsen, påhviler det dig som pårørende at træffe disse beslutninger. Som pårørende er det derfor nødvendigt at reflektere over, hvorvidt der ønskes bisættelse, begravelse eller spredning af asken. Disse beslutninger skal typisk træffes kort tid efter dødsfaldet.
Du kan overveje følgende, som bedemanden kan hjælpe dig med:
- Hvilket tøj afdøde skal iklædes.
- Om der skal være mindesammenkomst.
- Hvem der skal bære kisten.
- Valg af sange og samler.
Begravelsesudgifter
Når boet er udleveret, er det muligt at betale begravelsesudgifterne med afdødes midler. Derfor er det vigtigt at gemme samtlige kvitteringer for begravelsesudgifterne og sammenkomst, da disse skal indgå i boopgørelsen.
Viser det sig, at der ikke er tilstrækkeligt med penge i boet, hæfter personen som har bestilt begravelsen eller bisættelsen for betaling af udgifterne.
Hvis du er ægtefælle til afdøde
Det skal bemærkes, at fælles bankkonti spærres ved anmeldelse af dødsfaldet, indtil skifteretten udleverer dødsboet. Det er derfor en fordel, at begge ægtefæller har separate konti med midler til at dække et par måneders faste udgifter.
Hvis man opretter særskilte konti, kan det desuden være hensigtsmæssigt at informere arbejdsgiveren eller Udbetaling Danmark om, at fremtidige løn- eller pensionsoverførsler skal indbetales herpå.
Skifterettens rolle
Når din kære afgår ved døden, inddrages skifteretten. Det er vigtigt at bemærke, at man som arving eller pårørende ikke må råde over afdødes ejendom, indtil man har været i kontakt med skifteretten og har fået en skifteretsattest.
Skifterettens rolle er at vejlede om, hvordan boet skal behandles samt at beregne boafgiften. Skifteretten yder således ikke rådgivning og bistand. Det er derfor værd at kontakte en advokat, der har speciale i dødsbobehandling for at få den bedst mulige rådgivning.
Advokatens rolle
Dødsboet kan overlades til en professionel advokat eller bobestyrer, som håndterer de praktiske og juridiske aspekter af boets behandling og sikrer korrekt håndtering af dødsboet og fordeling af arv til arvingerne.
Advokaten varetager også kommunikationen med skifteretten og kreditorer, administrerer boet og udarbejder boopgørelsen. Som pårørende er det derfor en god idé at kontakte en advokat, som kan bistå med de nødvendige opgaver i tiden efter dødsfaldet.
Professionel rådgivning
Hos Assecca Advokater kan vi hjælpe dig med at håndtere de juridiske og praktiske opgaver, så du kan sikre en retfærdig og korrekt håndtering af dødsboet.
