Historien om uskiftet bo

Mange har hørt om muligheden for at sidde i uskiftet bo efter den førstafdøde ægtefælle. Men hvordan opstod muligheden for at sidde i uskiftet bo egentlig, og har behovet for og mulighederne med at sidde i uskiftet bo ændret sig igennem tiden? Netop det kan du læse nærmere om her.


Den historiske udvikling

Den længstlevende ægtefælles adgang til at sidde i uskiftet bo, er et nordisk fænomen, der som begreb har eksisteret i mere end 200 år. Flere varianter har dog sat sine tydelige spor helt tilbage i middelalderen, og der er derfor tale om lang historisk udvikling af muligheden for, at en efterlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo i dag.


Skifteformen uskiftet bo er helt særlig i norden, og den eksisterer endda kun i Danmark, Norge og Island. Siden oprindelsen har skifteformen da også ændret sig over tid, og i dag findes der altså tre forskellige versioner af skifteformen i landenes arvelove.


Behovet og mulighederne med at sidde i uskiftet bo

Ved første øjekast lader det umiddelbart ikke til, at det volder nogle vanskeligheder at sidde i uskiftet bo i dag. For de fleste fremstår det faktisk som en meget fordelagtig løsning, når de efterladte skal tage stilling til, hvordan boet efter afdøde skal behandles. Den længstlevende ægtefælle får nemlig mulighed for at overtage fællesboet med samtlige af ægtefællernes forpligtelser – og undgår på den måde at skulle afhænde familiens bolig – og kan fortsætte sin vante livsstil. Det lyder jo ganske simpelt, men sådan forholder det sig faktisk ikke i virkeligheden. Længstlevendes råderet er nemlig slet ikke så fri som skifteformens ordlyd antyder.


Den længstlevende ægtefælle kan både risikere at, der sås tvivl omkring et misbrug af det uskiftede bo og sågar endda blive mødt af krav fra blot ét af børnene omkring misbrug. Det kan ske i tilfælde, hvor det ene barn er af den opfattelse, at den efterlevende ægtefælle har formindsket formuens værdi ved f.eks. at anvende uforholdsmæssigt mange midler på sig selv eller pengegaver til de andre børn eller den øvrige familie.


Herudover kan den længstlevende ægtefælle risikere at skulle overtage forpligtelser, hvis eksistens ikke var kendt under ægteskabet eller på tidspunktet for førstafdødes bortgang. At sidde i uskiftet bo kan derfor have såvel skatteretlige som arveretlige konsekvenser, og som længstlevende ægtefælle kan man i sidste ende blive tvunget ud i at skifte boet for egen eller børnenes skyld.


Desuden kan det være uhensigtsmæssigt at sidde i uskiftet bo i en forholdsvis ung alder, hvis man som længstlevende ægtefælle skulle ønske at gifte sig igen på et tidspunkt. Det er nemlig ikke muligt at sidde i uskiftet bo, når man får sig en ny ægtefælle, og derfor er uskiftet bo som oftest ikke særligt hensigtsmæssigt, hvis man har udsigt til at leve mange år endnu.


Uskiftet bo i dag

Der er ingen tvivl om, at reglerne og holdningerne til uskiftet bo er et tilbagevendende og debatteret emne i advokatbranchen, og det helt grundlæggende spørgsmål er, om skifteformen overhovedet er tidssvarende, og ikke mindst hensigtsmæssig i relation til de kulturbetingede familiekonstellationer som vores samfund er præget af i dag.


Da Justitsministeren i 2000 nedsatte et udvalg, fik udvalget til opgave at nå frem til en revision af arveloven fra 1963, og i den forbindelse var det blandt andet med henblik på få foretaget en revision af reglerne om uskiftet bo. Udvalget overvejede bl.a. om – og i hvilket omfang – der fortsat var grundlag for en skifteform med længstlevendes mulighed for at sidde i uskiftet bo.


Udvalget nåede frem til en revision af arveloven i 2007, som trådte i kraft den 1. januar 2008. Loven medførte en række ændringer, men reglerne om uskiftet bo blev faktisk ikke udsat for et større indgreb. Skifteformen blev i stedet bevaret og betingelserne for anvendelsen blev præciseret, ligesom reglerne om misbrug af det uskiftede bo blev genstand for en udbygning og reglerne om længstlevendes solvens blev skærpet. Dermed er der altså senest foretaget en udredning og klarlæggelse omkring reglerne for uskiftet bo og for mange i dag kan det derfor stadig være en hensigtsmæssig løsning, når den ene ægtefælle går bort.


Skulle du derfor være i tvivl om, hvorvidt uskiftet bo er den rette løsning i netop din situation, står vi klar til at rådgive og guide dig på rette vej i forhold til, hvad der vil være fordelagtigt i din families specifikke situation.


Professionel rådgivning

Hos Assecca Advokater har vi stor erfaring med både dødsbobehandling og uskiftede boer. Du er derfor altid velkommen til at kontakte vores specialist indenfor dødsbo- og arveret, advokat Lasse Plambeck på tlf. 6917 1992 eller på mail lp@assecca.dk.

Det kan være fornuftigt at snakke om behovet for en ægtepagt, især hvis du er...

Ved ægteskabets indgåelse er udgangspunktet delingsformue, også kaldet formuefællesskab. Dog er delingsformue ikke altid den...

Har du valgt at sikre din fremtid med en livsforsikring eller investeret i en pensionsordning?...