Skal du til at købe bolig sammen med din partner, en ven eller et familiemedlem? Så er det en god idé at oprette en samejeoverenskomst. Med den fælles investering kommer nemlig også et fælles ansvar, og her kan en samejeoverenskomst blive afgørende. I denne artikel kan du derfor læse mere om, hvorfor en samejeoverenskomst er så vigtig, og hvordan den kan være med til at beskytte jeres fremtid.
Hvad er en samejeoverenskomst?
En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale, som du kan indgå med den eller dem, du ejer en bolig sammen med. Det gælder uanset om det er køb af en ejerlejlighed, en villa eller et sommerhus. Aftalen regulerer ejerforholdet imellem jer, og giver jer mulighed for at fastlægge klare retningslinjer for, hvordan I ønsker at håndtere det løbende ejerskab samt potentielle konflikter.
5 gode grunde til at oprette en samejeoverenskomst
Et boligkøb er en stor økonomisk beslutning, og det kan være svært at forudsige og håndtere eventuelle senere uoverensstemmelser. Derfor er det en fordel at have forberedt sig ved at fastlægge, hvordan konflikter skal løses på forhånd. Ellers risikerer I at være bundet af generelle lovgivningsmæssige regler, som måske ikke er optimale for jeres specifikke situation. For ugifte par er det derfor en særlig god idé at oprette en samejeoverenskomst. Her har vi oplistet fem grunde til, hvorfor det er fordelagtigt:
1. Skab tryghed og sikkerhed sammen
En samejeoverenskomst skaber både tryghed og sikkerhed for jer. Ved at fastlægge klare anvisninger, rettigheder og forpligtigelser på forhånd, sikrer I jeres økonomiske interesser og samtidig forbereder I jer på potentielle uenigheder.
2. Skræddersy jeres aftale
Med en samejeoverenskomst har I selvbestemmelse med hensyn til aftalens indhold, hvilket giver jer mulighed for at skræddersy den efter jeres specifikke behov og ønsker.
3. Skab klare retningslinjer for jeres samarbejde
En samejeoverenskomst giver jer mulighed for at fastlægge klare retningslinjer, som kan danne grundlag for jeres fremtidige samarbejde og beslutningsprocesser.
4. Spar tid, penge og bekymringer
Ved at have en samejeoverenskomst, kan I afværge og løse potentielle konflikter, hvilket kan spare jer både tid, penge og bekymringer.
5. Forebyg fremtidige uenigheder
Med aftalen får I mulighed for at tage stilling til håndtering af fremtidige uenigheder på forhånd, hvilket kan skabe tryghed for jer og bidrage til at mindske risikoen for misforståelser og tvister.
Oprettelse
En samejeoverenskomst bør være skriftlig og udarbejdet af en advokat for at undgå uønskede risici. Mundtlige aftaler er vanskelige at bevise, og selvudarbejdede dokumenter dækker typisk ikke alle potentielle situationer. Derfor anbefaler vi at søge juridisk rådgivning hos en advokat.
Professionel rådgivning
Hos Assecca Advokater har vi mange års erfaring med at udarbejde samejeoverenskomster, og vi er altid klar til at hjælpe med at udarbejde en aftale, som passer til netop jeres situation. Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at oprette en samejeoverenskomst, er du derfor meget velkommen til at kontakte os på tlf. 6917 1999 eller på mail kontakt@assecca.dk.